Konflikthåndtering
Fokus på det gode samarbejde
Hjælp til konflikthåndtering Intend tilbyder hjælp til konflikthåndtering. I forhold til konflikthåndtering har jeg, Ann Fagerdal, indgået et samarbejde med Annemette Lahrmann, der ligesom jeg selv har mange års erfaring med udvikling af ledere, medarbejdere og organisation i virksomheder.
Vi tilbyder:
Hjælp til at håndtere interne konflikter i virksomheden - Dialog og mægling mellem enkeltpersoner - Dialog og mægling i gruppe - Undervisning
Konflikthåndtering mellem enten enkelte medarbejdere, ledere eller i en medarbejdergruppe. Antal sessioner og hvilke personer, der deltager, afhænger af konflikten. Vi tilbyder også undervisning i konflikthåndtering i virksomheden, hvor ledere og medarbejderne kan få indblik i bl.a. hvordan konflikter opstår, hvordan de undgår at optrappe konflikter og hvordan de kan løses.
Hjælp til den svære dialog mellem medarbejder og bruger / kunde - Dialog og mægling mellem enkeltpersoner - Undervisning
Særligt målrettet virksomheder og instanser med kundeservice, sagsbehandling eller lovgivning, hvor medarbejdere oftest oplever konflikter med brugere og kunder i virksomheden eller systemet. Der kan opstå tilspidsede situationer mellem en medarbejder og en bruger eller kunde for eksempel i forhold til kundeklager eller afgørelse af sager. Vi tilbyder også undervisning i konflikthåndtering i virksomheden eller organisationen, hvor medarbejderne kan få indblik i bl.a. hvordan konflikter opstår, og hvordan de undgår at optrappe konflikter i kommunikationen og arbejdet med brugere og kunder.
Baggrund Konflikter er en del af livet. Både privat og på arbejdspladsen vil vi opleve at komme i konflikt med hinanden. De mindre konflikter er ikke usunde. I stedet udvikler vi os ofte gennem konflikter og lærer både noget om os selv og om andre mennesker.
Dog – tager en konflikt overhånd kan den få alvorlige konsekvenser. Konflikter, der får lov at køre for længe og ikke bliver løst, kan være en stor følelsesmæssig belastning og i værste fald føre til blandt andet stress hos de involverede. På arbejdspladsen kan en uløst konflikt tage al koncentrationen fra de egentlige arbejdsopgaver, så energien i stedet går til modarbejde én eller flere kolleger. Ultimativt kan en konflikt føre til langtidssygemeldinger eller jobskifte.
Det siger sig selv, at uløste eller tilbagevendende konflikter ikke er sunde for hverken virksomhed eller medarbejdere. I de tilfælde, hvor en konflikt ikke går over af sig selv, er det derfor vigtigt for ledelsen at gribe ind.
Dialog og godt samarbejde På arbejdspladsen møder vi mennesker, der kan være vidt forskellige fra os selv. Det kan være i holdninger, i værdier eller i følelsesmæssige behov. Det kan til tider føre til konflikter, der kan være svære at løse for de involverede selv.
Utydelige strukturer i organisationen og mangel på klare forventninger fra ledelsen kan være med til at skabe en utryg stemning, der giver grobund for konflikter.
Når en konflikt går i hårdknude, er dialogen vigtig. Gennem dialog får parterne mulighed for at forklare hver sin version af sagen og får indblik i hinandens situationer. At kunne få lov at forklare sine synspunkter til den anden part, kan være stærkt forløsende. Samtidig kommer begge parter oftest frem til erkendelser eller forståelser, der kan være afgørende for at løsne konflikten.
|
 |
Samarbejde mellem:

Ann Fagerdal
Tlf. +45 2030 8383
- Exam. mediator
- Uddannet facilitator
- 24 års erfaring med udvikling af ledere, medarbejdere og organisationer
- 10 års ledererfaring

Annemette Lahrmann
Tlf. +45 2242 2987
- Uddannet konfliktmægler fra Center for Konfliktløsning
- Cand. mag. i dansk og virksomhedskommunikation
- 15 års erfaring med udvikling af ledere, medarbejdere og organisationer
- 12 års ledererfaring både fra offentlig- og privat regi
|